Generalkonsul Peter Mathias Wessel (27 september 1851 - 8 februar 1921) kom hjem til Svendborg 1892 fra et årelangt ophold i Chile, hvor han havde oparbejded en formue i bankverdenen. P.M. Wessel ønskede at gøre noget for sin fødeby og bad J.F. Willumsen om at give et udkast til et springvand til byen. Det var nærliggende at kontakte Willumsen, da Edith Wessel var gift med ham. Willumsen gik til opgaven med stor omhu. Han læste byens historie og hæftede sig ved, at byens navn var opstået ved handel med svin - swineburg. Ideen om at bruge dette som inspiration faldt ikke i god jord hos byrådet.
   Willumsen arbejdede fra januar 1916 i stedet med tanken om en havfruefontæne. Udkastet blev heller ikke godtaget, for man mente at kvindefigurerne var for anstødelige. Projektet strandede derpå.

P.M.wessel skænkede istedet 25.000 kr. til etablering af en monumental trappe (arkitekt Andreas Jensen), der skulle forbinde det levende handelsliv på torvet i Svendborg med den kirken lige ovenfor. Da opgaven var løst, viste det sig, at der var penge tilovers. Omkring et tiår efter trappens opførelse lød summen på 13.500 kr. De blev senere sat i Hansen Jacobsens fontæne.

19 november 1928 fremsatte cand. pharm. Richard Sand til Svendborg byråd et forslag om at rejse en fontæne af Niels Hansen Jacobsen på torvet. Et af Svendborgs byrådsudvalg havde året forinden været på besøg hos billedhuggeren i Vejen. Ved en forespørgsel havde Hansen Jocobsens første udspil været tanker om en fontæne baseret på fortællingen om Fenja og Menja ved grottekværnen. Da svendborg er en havneby, ønskede man dog en havfruefontæne.

Efter talrige forhindringer, særlig af teknisk art i forbindelse med vandtilførslen, kunne man den 19 november 1929 indvie havfruespringvandet, som er støbt i bronze.

Ifølge Svendborg Amtstidende fra dengang fremgår det, at springvandskummen var udformet i samarbejde med den lokale arkitekt Fritz Jørgensen (udførte i svendborg bla. boligkomplekserne Munkegården, voldgården og rådhuset).

På Vejen Kunstmuseum rummes størstedelen af Niels Hansen Jacobsens produktion.

Springvandet har siden lidt en krank skæbne. Værket har måttet vige sin oprindelige plads for at give bilisterne mullighed for at parkere centralt på byens torv. Springvandet findes i dag i en groft skamferet form i Mølledammen.