Den lille svendborgguide for Svendborg, Tåsinge og Thurø

Det lille anlæg, so ses på billedet, er fra sidste halvdel af 1800-tallet af Theobald Weber , som det også lykkedes at frede stedet. Den store sten midt i anlæget er nemlig en gammel sten ført hertil af isen i den sidste istid, som forsvandt for ca. 12.000 år siden. I bronzealderen bliver den så anvendt i religiøse handlinger og forsynes med skåltegn. Man har i dag fundet flere hundrede af disse i Danmark. De var meget almindelige helligtegn fra bronze-alderen (1900-800 f. kr.).

Man ved ikke hvad deres betydning var, men der er en hvis enighed om at tegnene er frugtbarhedtegn. Det vides, at man i fremmede kulturområder har brugt skåltegn i forbindelse med ritualer for frugtbarhed.

Navnet 'Æbleskivestenen' er det lokale navn, som kommer sig af at de 105 skåltegn på stenen kan minde om æbleskivepander.

Her ses nogle af højene. Billedet er taget om efteråret, for på denne årstid gives et tydeligere billede af højene end om sommeren, hvor alt er grønt i grønt.

Stedet er et velegnet sted at gå tur i. Rundt omkring findes bænke, hvis man skulle få brug for et hvil.

Se panorama-billede af stedet (Stor fil, hav tålmodighed).

Nogle få hundrede meter fra æbleskivestenen ligger et større græsområde. Her i Gammel Hestehave er der et antal bevarede gravhøje, som er 2-4 meter høje. Man har ikke udgravet højene, men man har anslået, at de er fra ældre bromzealder (1800-1000 f. kr.). Det var kun vigtige personer i samfundet, der blev begravet i høje. Det vides, at der i Danmark oprindeligt har været 50-60.000 høje fra bronzealderen. Idag er der kun 10-15.000 tilbage.