Gåsetorvet har rent faktisk været et gåsetorv. Det er byens meget gamle torveplads, hvor der blev handlet fisk og fjerkræ. Før det blev til Gåsetorvet mener man, at her lå et fisketorv allerede tilbage i 1200-tallet.

Hulgade passer fint til sit navn: en gade i en hulning eller kløft. Den nævnes første gang i gamle dokumenter fra 1498. Bygningerne i forgrunden blev revet ned for at give plads til den nuværende trykkeribygning.

Kullinggade har sin oprindelse fra det gamle danske ord kulle, der betyder bakke, en bakke man skulle op over for at komme ind til denne del af byens byport Skatterporten ved Skattergade. Denne bakke er der dog ikke meget at se af mere, faktisk ligger gaden idag meget lavt. Gaden kan dateres tilbage til middelalderen. Husene, som skimtes til venstre, blev revet ned i 1931 da man ville rette gaden ud.

Grubbemøllevej: Navnet kommer af at her lå en grubbemølle, som var en slags mølle til at fjerne skalderne fra kornet.

Dronningholmsvej bør også lige nævnes, for den har fået sit navn efter holmen, der var en fremskudt halvø i Dronningemaen, og efter en gammel overlevering skulle Dronning Margrethe I have sejlet ind til denne holm, da hun i 1388 besøgte Svendborg.

Kattesundet kendes først fra 1667 og navnets oprindelige betydning er rende med katteådsler.

Kyseborgstrædet har sit navn efter det gamle danske ord kyse, som betegner en smal gang mellem gærde eller hegn og borg betyder på gammeldansk slet og ret bygning. Man mener, gaden er fra 1481.

Pjentemøllestræde hedder sådan pga. at her lå en Pjentemølle(vandmølle). Blev dog nedrevet i 1899. Navnet pjente fik den i midten af 1800-tallet efter at have heddet Pindemøllen. Et ord der sansynligvis refererer til de pinde/pæle man brugte til at danne en væg til at dæmme vandløbet op med støttet af jordvolden.

Galgebakken var her hvor man fra omkring 1700-1853 foretog henretninger. Tidligere foregik det på Torvet. Læs her om den sidste henretning.

Begtrupsvej efter Pastor Joachim Begtrupder var sognepræst i Sct. Nicolai Kirke 1808-1819.

Bontvedvej er fra midten af 1900-tallet. I nærheden lå noget der hed "Store Bontved" og "Lille Bontved".

Baagøes Alle fra købmand L. I. Baagøe fra 1800-tallet.

Fruerstuevej området har engang tilhørt Vor Frue Kirke .

Gåsestræde opkaldt efter prioren i Graabrødreklosteret, adelsmanden Hans Gaas, der under Grevens fejde i 1534-1536 jog Lybækkerne væk.

Jessens Mole opkaldt efter borgmester kammerherre J. C. v. Jessen.

Kattesundet Med kat menes en Blide, som er en stenkaster på en forhøjning. Sunder et gammelt ord for smalt stræde.

Kyseborgstræde Det menes at navnet kan oprinde fra det gamle danske ord for kløft - Kiusa. Her har engang ligget et borganlæg. Navnet kan findes helt tilbage fra 1481.

Mølmarksvej Evt. opkaldt efter Svendborgs første sygehuslæge Herluf Mølmark. Vejen hed tidligere Vejrmøllevej. Måske er den opkaldt efter kaptajn Møllmark som den nuværende mølle er bygget for.

Ramsherred Ramm er fra tysk og betyder utugt (Rammel). Ordet Herred betyder en beliggenhed ved en eller flere marker. Rams kan også stamme fra det tyske ord Ramp, der betyder beholder for varer, fx. trækiste til fødevarer.

Schrumsvej efter borgmesteren Ludvig Schrum fra 1800-tallet.

Tullebrinken af mandsnavnet Toli eller Tolli. Navnet forekommer i Hvideslægten(gammel adelsslægt), hvoraf nogle har boet i Svendborg.

Viebæltet kan stamme fra det tyske ord Weichbild, der blevet til Wibeldæ, som betyder fælles byjord eller byfælled. Vie betyder et helligt sted eller offersted. Hvilket ikke er utænkeligt da Viebæltet ligger højt. Navnet kan findes helt tilbage fra 1337.


Se mere af byens gader fra gamle dage i bøgerne:

'Det gamle Svendborg i fotos 1865-1900' af Henrik M. Jansen, 'Svendborg og Troense fotograferet 1916' af Hugo Matthiessen og Bevaringsværdige huse i Svendborg af foreningen for bygnings- og landskabskultur for sydfyn. Heri er flre gader nævnt samt mange af husene.

En tak til Svendborg og omegns museum for tilladelse til brug af de gamle billeder.


| seværdigheder | hjem | til krak | print |