Er man i Svendborg om Sommeren, skal man benytte lejligheden
til at tage i Danmarks ældste sommerteater. Der er en helt speciel
atmos-fære i det over 100 år gamle teater. Teatret blev bygget
i 1883 mit i Caroline Amalielund skov eller Rottefælden,
som den også kaldes. Rottefælden havde i mange år
været et yndet sted for byens borgere at tage hen om sommeren
på udflugt bl.a. holdt man en del skydekon-kurrencer.
Revyen som vi kender den idag fik sin start i 1849 københavn,
men disse blev kun holdt i vinterhalvåret. Først
i august 1873 fandt man på sommerrevyen, som siden har været
en fast tradition rundt omkring på teatre o.a. i landet.
|
I 1883
tog skovbestyrelsen i Svendborg initiativ til at udvide forlystelserne
i Rottefældesko-ven med teater og revy. Dertil lod de arkitekten
Henrik Wandall opfører bygningen til den flotte som af 12.600
kr., men det skulle vise sig at være en god investering, for
allerede de første somre gav succes. Teateret
var fyldt med folk som kom for at se koncerter, teater, revy og anden
slags underholdning. Hvis man går om bag teatret kan man på
en mur se en masse autografer fra mange danske skuespillere, som har
optrådt her lige siden. Det har været
en fast tradition at de satte deres autograf her. Desværre er
mange dog visket væk af vind og vejr, men de har været
her. I
1972 solgte I/S Svendborg skovejere Rottefælden og Svendborg
kommune overtog og driften bestyres af en institution dannet af en
gruppe borgere. Sommerteatret bruges ikke mere kun
om sommeren, men er idag også besat om vinteren af Baggårdsteateret,
som tidligere har ligget i bymidten. |
 |
| Billedet er fra
et postkort fra 1884 og viser det gamle traktørsted
og skovfogedhus i Rottefælden. Det blev også kaldet
for Holmehuset. I 1884 blev det erstattet af den nuværende
teaterbygning. |
Navnet Rottefælden er af uvis hekomst, men to forklaringer
har historikere kommet med. I slugten ved skovens hulvej kom en
svensk rytterskadron på vej fra svenskerkrigene, men blev
fanget her som i en rottefælde. Det menes også at
navnet skyldes en mose, som lå ved Ørkild slot i
nærheden af skoven. Mosen kaldtes rytterfælden, fordi
slotsherrene lokkede ryttere og og hellebardister i mosen under
en middelalderlig træfning.
Ordet rytterfælden er så med årene og gennem
fynsk dialekt blevet til rottefælden.
Man har indtil videre fundet navnet nævnt så langt
tilbage som 1731. Skoven har dog ikke fået lov at hedde
sådan officielt, for i 1826 mente byens overhoveder at navnet
burde skiftes ud med et pænere. Man ansøgte guvernøren
over fyn, den senere christian d. 8, om at kalde skoven Christiansminde,
men fik afslag. Tre år senere i 1829 kom guvernøren
selv på et visit i anledning af grundstensnedlæggelsen
til et nyt rådhus. Man søgte da om tilladelse til
at kalde skoven Caroline Amalielund, hvilket var navnet på
kronprinsessen. Dette lod til at behage herren og ved samme leglighed
fik man alligevel lov at benytte navnet Christiansminde, nemlig
på skoven og området ved Svendborgsund, som før
1829 kaldtes Termeriet. Formedentlig kommer navnet af det gamle
Rom, hvor termer var bedeanstalter med tilhørende sportsanlæg.
|
|