Kirken består af et romansk skib med sengotiske udvidelser: langhuskor, korsarme i nord og syd samt vesttårn. Af den romanske bygning, der er opført af frådsten og kamp, er kun bevaret partier af skibets langmure med rester af lisener og rundbuede murblændinger, mens alle andre oprindelige enkeltheder er forsvundet. I sengotisk tid er koret udvidet, og der tilføjedes korsarme og vesttårn, alt af kamp og tegl og med blændingsgavle, hvoraf tårnets østgavl har store cirkelblændinger, der minder om den sydsjællandske type. Korsarmene har krydshvælv, medens der i kor og skib er fem ottedelte hvælv.

Ved kongebrev af 30/10 1554 blev Tved kirke befalet nedbrudt og sognefolket henvist til Vor Frue kirke i Svendborg; men beboerne henvendte sig til kongen med bøn om at beholde deres kirke, og 1558 toges ordren tilbage, hvorefter Tved sogn annekteredes til Skårup sogn, 1591-1603 var det atter et eget pastorat, hvorefter det på ny forenedes med Skårup indtil 1738, hvorefter det var selvstændigt indtil 1812, derpå atter anneks til Skårup indtil 1842, fra da af igen selvstændigt.

I skibets nord mur er indsat en romansk granitgravsten med kors, og en anden med mandshovede sidder i sydmuren.

NORDRE SIDESKIB
Ved en istandsættelse af kapellet 1910 nedsattes nogle kister under gulvet i n. kapellet, der også har været indrettet som gravkapel m. trægitter fra 1700t., bl.a. m. ligene af jomfru Elisabeth Sophie Banner, d. 1717, Wolff Siegfr. V. Holsten, d. 1718, og hustru Ide Skeel, d. 1749, grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, d. 1803, og Edel Dyre v. Løvenhjelm, d. 1804.

Altertavlen er et jævnt snedkerarbejde i renæssance fra o. 1625, men stærkt omdannet 1703, fra hvilken tid også dens nadvermaleri stammer. ALTERSØLV Balusterformede barokstager

Orgel er fra 1796 og er blevet ombygget i 1871.