MANZANATÅRNET
OG WEBER
Christiansmindevej 73
| |
Manzanatårnet som det ser
ud idag. Er ikke åbent for offentligheden.
|
|
| Theobald
Christian Frederik Weber (1823-1886) |

Theobald Weber.
|
Efternavnet
Weber lyder tysk, og det er det også, for farfaren
var Johan Christian Gottlieb Weber og kommer som farversvend
til København i 1780 fra Lübeck. Johan var
den første Weber i slægten i Danmark. Han
kaldes af slægten for "silkefarveren".
Theobalds historie som forretningsmand startede, da
han og tvillingebroderen Sigwaldt grundlagde handelshuset
Thbld. Weber & Co. Sammen med morbroderen, hofspejlsfabrikanten
Frederik Lehmann Weber indledte de en produktion af
glas og spejle, og hertil var brug for soda til produktionen
af glas. Sammen med Lehmann og Raphael Camillo Meldola,
som økonomisk sikkerhedsstillere, opførte
de i 1851 en spejl-, glas- og træslibefabrik på
Christiansdal ved Haderslev. Her experimenterede man
senere med udvindingen af soda fra kryolit. Kemikeren
Julius Thomson opfandt i 1852 en metode til fremstilling
af soda af det grønlandske kryolitmineral.Det
var iøvrigt en fordel at bruge grønlandsk
kryolit, da det var indenlands.
|
Theobald
skabte sin formue derved og et renomé i København.
Her mødte han ved et klubbal i 1851 sin kommende
kone Sophie Emilie Meldola, som han ægtede to
år senere i 1854. |
I
1866 flyttede den nu 34 årige Theobald til Svendborg
sammen med sin kone Sophie og deres 8 børn. Her
lejede han sig ind på villaen "Søro"
(Bellevuevej 3). Senere har det været anvendt
som vandrerhjem, men er nu forlængst revet ned.
Det var en villa fra 1855 bygget til en kaptajn Bolt.
Et år senere købte Theobald skov- og parkområdet
Gammel Hestehauge (450 tdl) af baron Carl Juel-Brockendorff
på Scheelenborg, der også ejede Valdemars
slot som Gl. Hestehauge hørte under.
Theobald havde gjort sig stærk indenfor handel
og han lod 5 tdl i Gl. Hestehauge rydde til en frugtplantage
og plantet med primært æbletræer.
Theobald importerede på et tidspunkt flere tusinde
løv- og nåletræer fra Orleans i Frankrig.
I området, hvor Christiansminde lå, anlagde
han gangstier, satte bænke op, klippede faconer
i buske og træer, anlagde ørreddamme, anløbsbro
til færge, dansesalon, traktørsted, badehotel
i 1881 og skydepavillon. Desuden et større hønseri
med rugemaskiner. Det var også ham der anlagde
stigen langs vandet, |
|
der
går hele vejen fra Svendborg til Christiansminde.
Området pyntetede han rigt med skulpturer ofte
af den svendske billedhugger Nyström, der var gift
med hans ældste datter. Skulpturerne er der dog
ikke mere. Til hans familie, der med tiden krævede
plads, byggede han med tiden prægtige huse i italiensk
stil i området. Når han plantede sine frugtplantager,
stødte han ofte på oldtidsminder, heriblandt
æbleskivestenen
i Gl. Hestehauge. Alt sammen
behandlede han yderst forsigtigt. Webers havde iøvrigt
ansat svendborgpigen Nielsine Nielsen som lærer
for børnene i 1871. Hun blev senere Danmarks
første kvindelige læge. |
|
| |

Her ses Christiansminde
når man kommer fra Svendborg på stien langs
vandet. Christiansminde har også en badestrand
med dertilhørende ishus, stor plæne til
boldspil og minigolfbane. I nærheden ligger Hotel
Christiansminde. |
|
| Theobald
Weber døde 3. september 1886 63 år gammel
i Søro. Han blev bisat i vor Frue kirke og ligger
begravet på Svendborg kirkegård plads F.046.
Han efterlod sig en formue samt bygninger o.a. til sine
efterkommere. En af dem var sønnen Sophus (d.
1941), som fra 1881 havde overtaget driften af frugtavlen.
Han var handelsuddannet og skibsbygger, og i selskab
med skibsbygger H. Poulsen byggede de et værft
i nærheden af Gl. Hestehauge, der endte med at
blive en succesrig virksomhed. Det blev kendt for at
være det eneste udenfor København, som
kunne bygge moderne lystbåde. Værftet byggede
230 og havde sin storhedstid i årene 1892-1905.
Det blev solgt i 1939. Sophus var, som sin fader, iderig
og stod som ham bag opførelsen af villaer i Gl.
Hestehauge og anlagde fx. engang en badeanstalt med
tårne og spir i Svendborg sund, men det er nu
desværre nedrevet.
Den ene af hans sønner, Theobald Poul Weber (Theobald
1892-1952), kaldet Thebe, blev uddannet skibsenginiør
i England. Han fik lov til at overtage ledelsen af skibsværftet
senere, hvor han bl.a. var den første til at
bygge speedbåde Danmark.
Frugtavlen |
| Frugtavlen/mosteriet,
som faderen havde started, skulle ikke glemmes i alt
dette skibsbyggeri. Det kom til at blomstre kraftigt
op igen, da Sophus' anden søn Harris overtog
det. Han var nemlig blevet uddannet specielt i frugtavl
i Amerika. Harris opførte i 1924 det første
større mosteri i Danmark og modtag i 1926 Christian
d. 10s tilladelse til at være kongelig hofleverandør.
Harris købte i 1930 ejendommen GammelHestehauge
og Hallindskov. Blandt produkterne var: Æblemosten
"Lapomme", sødmosten "Manzana"
(spansk æble) med reklamesloganet "solskin
på flasker", |
 |
æblecider,
kirsebærvin, Vermouth og marmeladepulp. Hvide
frugtvine såsom "Pouledor", "Belledory"
og "Edsberg Rosenkrone". Røde vine
såsom i "Miniroyal", hedvine "Pontano",
"Marcedo", "Fine royal Pale", "Master
kypet", "Foustage no. 11" og "Leglise",
kirsebærvinen og"Kirshauge", solbærvinen
"Baccano's seven Crowns", Vermouthen "Danimarca"
i brun, hvid og lys type og apeteriferne "Danimarca
Apéterif", "Special extra" og
"Pick-me-up". Administrationen af frugtavlen
blev overtaget af sønnen Jørgen i 1928,
også uddannet i frugtavl i USA. |
|
| |
Tårnet
|
Det var Theobald, som i 1933 fik ideen til at
lade et tårn bygge og kalde det "Manzanatårnet".
Et tårn på 65 meter med 150 trin op
til udkigsplatformen, hvorfra der var enherlig
udsigt. I tårnet var også en restaurant
med udsøgt inventar.
Der blev ikke sparet på noget og stedet
blev en turistattraktion. Den nederste del af
tårnet var indrettet til skiftende udstillinger.
Tårnet var bygget af fyrrestammer nær
villa Svea(bygget 1900). Desværre blev de
øverste 35 meter af tårnet hurtigt
revet ned bare få år efter, da træet
var gået i forfald.
I 1940 indrettede
man et museum i den resterende del for Kai Nielsen,
som stod Webers nær, hvor ca. 50 afstøbninger
af hans skulpturer var stillet op. Samlingen blev
opkøbt af Svendborg turistforening i 1948.
Nogle af skulpturerne findes i dag på SAK
kunstmuseum. |
|
|
|
Manzanatårnet som det så ud i 1930'erne. |
|
|
| Det var dog
ikke det eneste tårn han lod bygge. Theobald var primus
motor i aktieselskabet, der opførte Odinstårnet
på Bolbro bakke i Odense. Tårnet blev indviet
30 maj 1935 og var 160 meter højt og lavet af overskydende
stålrør fra bygningen af lillebæltsbroen.
Formålet med tårnet var at bruge det som reklamemast
og udkigstårn. Om natten skulle det så lyse i
neon. Det følgende år fik det stor tilgang af
folk som skulle op og kigge. Reklamer kom der dog aldrig på
Tårnet. Det fik heller ikke så lang en levetid,
for den 14 december 1944 klokken 6.15 styrtede tårnet
til jorden. Det var de danske terrorgrupper "Peter-gruppen"
og "Brøndum-banden", som stod bag. De havde
fået ordre af chef for tyske sikkerhedspolitik SS standardenführer
Bovensiepen, at ødelægge tårnet som hævn
over modstandsbevægelsens stigende antal sabotager.
På grund af problemer
og pengemangler i krigsårene, gled Webersægtens
villaer og ejendomme langsomt over på fremmede hænder.
1 juni 1940 blev Gl. frugtvinfirma solgt til Odense vinkompagni.
Intægterne fra Kryolitten i Grønland blev tilbageholdt
og først udbetalt efter krigen med stort skattesmæk.
I 1959 solgtes en del af Gl. Hestehauges jorder til Svendborg
Kommune, som også købte resten i 1972. SID købte
areal til kursuscenter i 1974, og fredningsbestemmelserne
blev ophævet. Centeret stod færdigt i 1977.
Kvægtorvet
Som en ekstra oplysning kan nævnes, at "Kvægtorvet",
der ligger i Frederiksgade, blev til i Christiansminde i forbindelse
med en storslået amtsudstilling i 1924, der foregik
her. Her vistes hvad håndværk og industri kunne
præsterer. Udstillingen med forlystelsespark strakte
sig over 7½ tønderland. Efter 14 dage og 85000
gæster, blev amtsudstillingens hovedbygning flyttet
til Frederiksgade og anvendt i mange år som hal for
kvæghandel og blev derfor kaldt kvægtorvet. I
dag er det diskotek.
Læs mere i Svendborg
årbog 1983 side 73-83 samt Erik Henriques Bing's bog,
Meldola og Weber - historien om en jødisk og en kristen
slægt. |
|